Sørens hjørne
En

Tilbage til før start

For knap en uge siden, så jeg på DBA, at der var en Mac Mini fra 2010 til salg for 450kr. Det er en rigtig fin lille maskine, og selvom den er 10 år gammel, så er det stadig en god kontor computer. Office pakken, surfing, e-mail osv. er alt sammen noget, vil den kunne klare uden det store besvær.
4K redigering af video, vil jeg nok holde lidt igen med.

2,4 GHz Intel Core 2 Duo processor, med 4GB ram, 500GB harddisk. Ret så standard.
Der var dog en ting. Sælgeren skrev, at den blev solgt som defekt, da den til genstartede periodisk.

Jeg tænkte: ”Hvad kan det skyldes?”

Jeg var egentligt ikke nervøs for, at der var noget værre galt. Computeren kunne starte, læse systemet ind og komme til login og også videre.
Jeg skrev lidt med sælgere, og vi blev enige om, at jeg måtte købe den. Han var endda så flink at betale forsendelsen – Tak for det.

Jeg fik den lille fine 10 årige gamle Mac Mini hjem, men desværre gik der et par dage før, at jeg fik tid til at pille den fra hinanden.
Alt blev skilt af, renset, sprittet og støvet af. Thermal paste blev udskiftet, og som forventet var det i rigtig dårlig stand.
Jeg kunne se at den havde været pillet fra hinanden før. Der manglede et par skruer hist og her.

Mac’en blev atter samlet, og jeg fandt en 120GB SSD disk, som jeg fik installeret High Sierra på. Dog genstartede den stadig når den havde lyst - PIS.
Jeg læste crash report, og google lidt, men fandt intet konkret.

Jeg nulstillede NVram og det hjalp lidt, men glæden var kort, og den genstartede igen. PIS2
Jeg havde nu krydset 1 og 2 ud fra min liste over potentielle fejl. Tilbage var RAMene.

Jeg pillede den ene blok ud, så det kun kørte med 2GB – GAB!!
Jeg installerede Geekbench. Det var ikke for at se hvordan den klarer sig. Det kender jeg allerede svaret på: Langsom!
Næ, det var netop for at sætte den på arbejde og få den til at svede. Når den arbejder, så bliver RAMene også brugt. Bliver de brugt, og hvis de er dårlige, må den nødvendigvis crashe og genstarter.

I skrivende stund har den nu kørt Geekbench 5-7 gange i træk, jeg har hentet en masse store filer for at sætte den påarbejde og stået tændt natten over. Efter at jeg har tage den ene ramblok ud, så har den glædeligt ikke genstartet!

Jeg tror bestemt, jeg har fundet synderen. Jeg har bestilt 8gb nye ram for 300kr inklusiv forsendelse. Det skal ikke stå i vejen for at genoplive denne Mac Mini fra 2010. Jeg har nu en dejlig lille mac mini til let dagligdags arbejde.



Måske jeg skulle have sat en større harddisk i da jeg var igang…